Effektiv produktion er ikke bare robotter, AI og machine learning – især ikke for SMV’er

Effektiv produktion er ikke bare robotter, AI og machine learning – især ikke for SMV’er

Jeg har tænkt over en problemstilling, vi produktions-softwarefolk ofte møder i disse Industri 4.0 tider.

Tiden er jo kendetegnet ved en stor transformation fra det gængse produktionstankesæt til en noget mere intelligent industrivinkel. Produktionsdanmark køber i stor stil ind af robotter for at effektivisere og leder samtidig efter AI-løsninger til at gøre processerne nemmere og mere tilgængelige. Det er alt sammen meget godt – og uden tvivl endda vejen frem hvis man spørger alle de ”kloge”.

Indimellem er AI, robotter og machinelearning måske overkill…

Men er det nu også det mest rentable for de mange SMV’er? For mange er det helt sikkert, og vi kommer ikke uden om hverken industrirobotter eller kollaborative robotter som en væsentlig del af fremtidens produktion. Men en stor del af bearbejdningsindustrien i Danmark er afhængige af en lidt ældre maskinpark, og det kan blive meget dyrt at pensionere de ældre maskiner før tid – og helt unødvendigt.

Start i det små med den eksisterende maskinpark

Digitalisering af produktionen, dataopsamling og intelligent brug af produktionsdata handler ikke kun om robotter og automation. Der er et kæmpe effektiviseringspotentiale i de gamle maskiner. Hvad nu, hvis vi kunne ”digitalisere” dem og gøre det muligt at kommunikere med dem? Hvad nu, hvis vi kunne samle alle de data op, som de rent faktisk kan levere?

Så kunne vi analysere på data, justere maskinerne derefter og sikre, at vi hele tiden er på forkant med ydeevnen på dem, så vi kan gribe ind og derved effektivisere på samme ydeevne. På den måde kan vi bringe dette produktionsapparat med ind i Industri 4.0 i stedet for at efterlade det.

Du kan forbedre din effektivitet med 10 %

Det er præcis det, vi gør hos REEFT. Med vores REEFTvisual kan vi trække data ud fra ældre maskiner, og baseret på disse data kan vi afgøre, om det er muligt at effektivisere eller ej.
Og kære læser, det vil jeg næsten garantere, at du kan. Faktisk vil jeg næsten garantere en forbedret effektivitet på over 10 %!

Men så kommer næste issue… Det har I ikke tid til, siger du…? Ordrebogen er fuld, dagligdagen er hektisk, og vi har travlt med driften…
Det kan man da kun være glad for at høre 😊 Men tænk, hvis I med små ændringer kunne blive så effektive, at I kan nå det hele 10 % hurtigere – så vil I kunne nå 10 % mere! Tænk, hvis I havde så godt styr på jeres produktion, at I kan planlægge efter flaskehalse, nedbrud og udføre forebyggende vedligehold – et planlagt driftstop er betydeligt billigere end et pludseligt nedbrud.

Så måske det kunne være en god ide at finde tiden til effektiviseringen nu, i en tid hvor opsvinget stadig er her, og ordrebogen er fuld. I stedet for at vente til den dag, konjunkturerne vender.

Synes du, det lyder interessant at optimere og effektivisere, så kontakt os på salg@reeft.dk eller læs mere om REEFTvisual her.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Blog