Sandøvej 8, 8700 Horsens
+45 7021 1210

Montørens elektroniske arbejds- og ordreseddel på mobilen

Montørens elektroniske arbejds- og ordreseddel på app til mobilen

Med vores app til arbejds- og ordresedler til montører, serviceledere og håndværkere kan jeres medarbejdere i marken indrapportere arbejdssedler, timer, materialer, tjeklister, KS-skemaer, billeddokumentation og eventuelt ekstraarbejde til kontoret, så snart de er færdige med en opgave.
App’en er enkel, lynhurtig og nem at betjene, også uden foregående kendskab til smartphones, tablets og pc’er.

Montører og andre kørende medarbejdere har alt det, de skal bruge til at udføre opgaverne ude hos kunden med sig: opgavebeskrivelser, tjeklister, arbejdsinstruktioner, montagevejledninger, sikkerhedsforskrifter, billeder, mm. Det hele ligger på app’en.

Tale til tekst gør det hurtigt og nemt at rapportere fra bilen

Medarbejdere i marken kan indtale servicerapporten med kommentarer i app’en, som omformer det til tekst, der ryger direkte ind på sagen og straks kan læses på kontoret. Medarbejderen sparer tid på registrering og får afleveret sine timesedler og dokumentation med det samme, mens han kan huske opgaven. Det letter processen for montørerne, at det er hurtigere og mere præcist – og for kontoret, der både kan ”læse” skriften og forstå forklaringerne.

Digital timeregistrering på mobilen

En tjekliste er en aktiv del af rapporteringen og skal udfyldes, før en opgave kan afsluttes. Medarbejderne krydser tjeklisten af, vedhæfter fotos af arbejdet og anden dokumentation som materialer, tidsforbrug og køretid – og afslutter sagen. På kontoret kan de med det samme se opgavens status og kan fakturere – faktureringsgrundlaget er allerede til stede.

REEFTmobile halverer den tid, medarbejderne bruger på rapportering

REEFTmobile konverterer spildtid til fakturerbar tid

REEFTmobile sikrer, at alle materialer registreres på ordrerne

App’en virker både online og offline

REEFTmobile fungere både online og offline. App’en kobler sig på mobilnettet, når der er forbindelse, men står montøren i en kælder eller en elevatorskakt uden mobildækning, kan han stadig gennemføre sine tjeklister og rapportering, fordi alle data ligger i app’en. Når der igen er dækning, overføres de indtastede data til kontoret.

App til lagerstyring og materialeregistrering giver et bedre arbejdsflow

REEFTmobile udveksler data med virksomhedens lagersystem, gennem integration med jeres ERP-system. I servicebilen kan medarbejderen scanne barkoden på de materialer, han bruger og taste antallet ind. Virksomhedens ERP-system nedskriver med det samme lagerbestanden i bilen, så der er styr på materialerne både i biler og på hovedlageret.

Mangler servicemontøren materialer, kan han se, om de ligger på hovedlageret eller måske i en anden servicebil. I app’en kan han se kollegernes placering og beslutte sig for den hurtigste måde at skaffe de manglende materialer.

Finn-Kolling
Finn Kolling
Salgsdirektør
+45 28 56 17 04

Vi sælger vores løsninger gennem samarbejdspartnere