Thomsen og Fals vækster med REEFTmobile

Uden REEFTmobile havde vi ikke været, hvor vi er i dag

Siden starten med REEFTmobile har installationsvirksomheden Thomsen og Fals i løbet af tre år vækstet på alle installationsfag, og montørstaben er vokset til godt og vel det dobbelte.

Thomsen og Fals tog REEFTmobile i brug i 2015. Siden da er det for alvor gået rigtigt stærkt for den nordjyske installatør inden for EL, VVS og Ventilation.

”Siden starten med REEFTmobile for 3 år siden er der kommet mange nye opgaver til, og vi er vokset til godt og vel det dobbelte – fra ca. 40 montører til ca. 90,” fortæller bogholderiansvarlig  Olga Fromberg. ”Vi er vokset til over 100 medarbejdere, og havde det ikke været for REEFTmobile, så skulle vi nok have været 1-2 personer mere i administrationen.”

Slut med manuelt tastearbejde

Olga Fromberg fortæller, at REEFTmobile har gjort det af med alle arbejdssedler og timesedler og lettet administrationen for et kæmpestort, manuelt tastearbejde. ”Nu fungerer det hele elektronisk. I stedet for en masse manuelt rutinearbejde bruger vi REEFTmobile til at sende opgaven videre til montøren, så snart vi har modtaget opgaven fra kunden. Med REEFTmobile har montøren alle oplysninger samlet et sted.”

Effektiv afslutning og fakturering af sager

REEFTmobile har optimeret arbejdet i bogholderiet, forklarer Olga Fromberg: ”Tidligere stod mange sager åbne i lang tid, og kunderne nåede at rykke efter en faktura pga. manglende overblik. I dag fakturerer vi meget hurtigt, når en sag er afsluttet, og vi har hurtigt fuldt overblik over igangværende og afsluttede sager. Med REEFTmobile kan vi styre det hele og fakturere sagerne løbende, i takt med at arbejdet bliver udført.”

Bedre planlægning af dagens opgaver

Også hos montørerne er der meget stor tilfredshed med REEFTmobile, fortæller driftschef Martin Bach.

”REEFTmobile er det eneste, digitale redskab, vi bruger ud mod vores montører. Med REEFTmobile har montørerne alle sager med tilhørende oplysninger liggende på deres mobil. Det har givet ro på hos montørerne. De planlægger dagens opgaver ud fra oversigten i REEFTmobile, hvor de også bliver mindet om at få afsluttet åbne sager. Vores montører joker ofte med, at de slet ikke kan huske, hvordan det var før REEFTmobile.”

Ressourceoptimering øger faktureringsgraden

Martin Bach forklarer, at REEFTmobile også har været med til at øge faktureringsgraden ved at optimere på fordelingen af opgaver mellem montørerne. ”Ved hjælp af REEFTmobile kan vi flytte sager og opgaver rundt mellem vores montører og undgå, at nogen er overbookede, mens andre er ledige. Det overblik ville vi simpelthen ikke kunne have på papir. Som regel har vi jo gang i 150-200 sager på samme tid.”

Kan svare på kundeforespørgsler med det samme

REEFTmobile har også haft positiv indvirkning på kundeservicen, oplyser Martin Bach: ”Nu kan vi hurtigt og præcist følge op på forespørgsler fra vores kunder. I REEFTmobile kan vi søge på alle afsluttede og igangværende sager, det er meget hurtigere og mere præcist end at bruge vores økonomisystem. Det har lettet vores hverdag enormt, og vi fremstår professionelle og kan svare kunden med det samme. ”

Alt i alt er både Olga Fromberg og Martin Bach rigtig tilfredse med REEFTmobile. Martin Bach opsummerer: ”Uden REEFTmobile havde vi ikke været, hvor vi er i dag, og vi havde ikke kunnet nå det, vi når i dag. Vores serviceniveau er højnet betragteligt med REEFTmobile, og det har givet flere opgaver.”