REEFT øger sit kommercielle fokus med ny salgschef
REEFT har ansat Morten Irming som ny salgschef. Den nye salgschef skal udvikle vores kommercielle fokus og blandt andet bringe REEFT’s produkter ud i hele Norden.
REEFT har et klart mål om at styrke sit kommercielle fokus og løfte vores produkter ind på det nordiske marked. Derfor har vi netop ansat Morten Irming som ny salgschef.
Den nye salgschef kommer fra en stilling som international key account manager hos Trioworld, og han glæder sig til de nye udfordringer.
”Jeg synes, REEFT har nogle ambitiøse mål og en inspirerende og spændende vision, som virkelig trak i mig. Samtidig lå softwarebranchen højt på min ønskeliste over nye brancher, jeg gerne vil udvikle mig indenfor,” siger Morten Irming og tilføjer:
”Jeg glæder mig til i første omgang at lægge arm med en stejl læringskurve. Derefter er mit fokus at skabe større kommercielt fokus internt hos REEFT og på sigt opbygge en international kommerciel organisation, der skal være med til at udbrede REEFT’s produkter på det nordiske marked. Det glæder jeg mig enormt meget til.”
Hos REEFT udvikler vi softwareløsninger, så kunderne kan træffe beslutninger baseret på fakta. Vi leverer software til dataopsamling blandt service- og produktionsvirksomheder under fællesnævneren ’mobility og procesoptimering’. Og direktør, Thomas Andersen, er ikke i tvivl om, at Morten Irming er den rigtige til arbejdet med at øge den kommercielle del af forretningen.
”Jeg er sikker på, at Morten har de rette kvalifikationer og drive, og så har han erfaring med salg til større kunder med en international selskabsstruktur. Det er præcis det, vi skal bruge for at opfylde vores ambitioner. Vi har lagt en ny salgsstrategi, hvor vi både skal satse på partnere i udvalgte geografiske områder og branchesegmenter, ligesom vi skal sikre et markant større eget-salg. Og så skal vi udvide vores marked,” siger Thomas Andersen.
For yderligere oplysninger, kontakt:
Morten Irming, Salgschef, REEFT, T 6010 4892
Thomas Andersen, CEO, REEFT, T 4029 5210

