SA-AL Køleteknik
Problemfri projektstyring ved hjælp af REEFTmobile.
Problemfri projektstyring ved hjælp af REEFTmobile.
Med 40 udekørende montører har kølefirmaet SA-AL Køleteknik brug for, at projektstyringen i forbindelse med levering af køle-, frost-, klima-og varmepumpeanlæg kører fuldstændig problemfrit. Det behov får de indfriet gennem REEFTmobile, som hjælper montørerne i marken såvel som medarbejdere på kontoret.
”Hvornår kører en montør ud på en opgave, og hvor mange timer bruger han? Hvad bruger han af materialer? Og hvordan dækker vi hurtigst muligt hasteopgaver, når de opstår? Det er typiske aspekter af den administrative proces, som REEFTmobile hjælper os med at håndtere”, fortæller Cecilie Anthony, der er administrationschef hos SA-AL Køleteknik.
Kølefirmaet SA-AL Køleteknik er beliggende i Egå og dækker det meste af landet, hvor deres montører leverer alle former for køle-, frost-, klima- og varmepumpeanlæg. Både de kørende montører og medarbejderne bag skærmen på kontoret bruger REEFTmobile til projektstyring. Med det todelte Field Service Management system kan montørerne registrere deres tid og materialer og samle alt dokumentation på mobilen, mens de er ude på et projekt. Samtidig kan medarbejderne på kontoret bl.a. matche montører med pludseligt opståede kundeopgaver takket være GPS-styring, der viser, hvor alle montørerne befinder sig:
”Det er en stor hjælp for os, når vi har en hasteopgave, for så kan vi gå ind og se, hvem vi har i området, der kan tage opgaven. Det giver os et overblik over, hvor montørerne befinder sig henne og hvilke opgaver, der ligger på den enkelte montør,” fortæller Cecilie Anthony.
REEFTmobile giver SA-AL køleteknik de bedste forudsætninger for, altid at kunne levere en hurtig og fleksibel service til deres kunder, ligesom servicevirksomheden i samarbejde med REEFT har mulighed for at udvikle og tilpasse løsningen, så den passer bedst muligt til deres behov:
”Hvis vi kommer med en ny idé, som vi gerne vil have udviklet, er REEFT gode til at gribe den og hjælpe os, så jeg synes, at vi har et godt samarbejde”, siger Cecilie Anthony.